23. og sidste runde i vinterturnering 2016/17

Hele 18 huls banen var denne gang åbnet for spil til samtlige sommergreens. Herligt - så er foråret kommet.

Dagens vejr. I starten tåget og 5-6 grader. Næsten vindstille. Op af dagen brød solen frem og derefter 10-11 grader.

Dagens spil: Stableford fra gul.
Bold sammensætning: Ole, Lars, 9-jernet og web i første bold.
Per, Ervin, Palle og Jimmi i anden bold.

Dagens spil flyttede ikke et komma nogen steder. Hverken i den samlede turnering eller i de gennemgående hul konkurrencer.

Specielt prangede var spillet bestemt ikke. Har ikke hørt om nogen birdies. Til gengæld er der rapporteret om nogle som først passerede rød tee i 2. slaget. Ligeledes et par "Erviner", som nogle dog mente kun var halve "Erviner", da returen fra træerne ikke landede helt ude midt på fairway.
Jimmi var manden i dag med bedste stableford score i 32, tæt efterfulgt af Ole med 31. Derefter 28 og så ellers puhapu.......

Efter spillet dog vi over til Marianne og Ole som havde tilbudt at afholde afslutningen med spisning og præmieuddeling for vintersæsonen.
Ole havde været i det kreative og hjørne og brugt sine håndværks mæssige kvaliteter til at lave et snapseglas med indgraveret klub - og person navn. Super flot.

1000 tak til Marianne og Ole for et godt arrangement.

Under spisningen blev der luftet en del forslag til vores generalforsamling til efteråret. Lad os få dem på skrift og til gennemlæsning her på hjemmesiden i god tid, så de forskellige har mulighed for lige at gennemtænke dem. Fordele og ulemper.

Ellers er næste punkt på programmet, vores Ryder Cup mod Svingers sidste i august. Bliver nogen forhindret, så meld ud så hurtigt som muligt. Sygdom kan ingen gardere sig imod. Per og undertegnede sætter sig lige sammen på et tidspunkt, for at snakke om hvem der skal spille sammen og i hvilken form. En prøverunde i starten af august, må være på sin plads. Der indkaldes til det. Da alle har lært at bruge WhatsApp, vil det være dialogformen indtil næste vintersæson.

Brug ligeledes WhatsApp, hvis nogen kunne finde på en Starbuck tur eller K81 bane.
Undertegnede er næsten altid klar til sådan noget.

For nogle dage siden opdaterede jeg spiller info. Ligeledes foto link der. Det er der sikkert ingen der har opdaget ;-)

God golfsæson. Må drives blive lige og lange............

/web

Forbehold for tyrk og slavefejl.