Tee-Club Tour 2017.

Traditionen tro mødtes vi hos Kjær Ford kl. 08:00. Der havde været opsamling undervejs, så der var intet der skulle pakkes/omfordeles ved Ford. Per kørte selv, da han skulle hjem til flytte tam-tam søndag eftermiddag.
Jimmi, Lars og undertegnede lagde biler til.

Destinationen var i første omgang Ribe Golfklub til en omgang stableford.
7 mand deltog. Palle meldte desværre afbud et par dage i forvejen på grund af sine dårlige knæ. Han skal i første omgang have 1 nyt her i efteråret. Så ham ser vi ikke foreløbig. Men som der står i referat fra generalforsamling kan der gives dispensation i forhold til spillende runder, hvis begrundelsen er sygdom.

Efter en del omveje på grund af Pers lokal kendskab, ankom vi alligevel i god tid til Ribe Golfklub. Undertegnede fik en hyggelig lille snak med et par lokale som vi var sammen med for år tilbage i Tunesien.

Jimmi var bedste mand i Ribe med 31 point forfulgt af 9-jernet med 27 point og så kom vi ellers derned af.

Ribe var en fin bane med rigtig god fairways. Enkelte brokkede sig dog over et par tivoli huller, men det var fordi de slog helvedes skævt. Fine slag tilsat course management blev belønnet med par.

Vi skulle have konkurrencer på alle huller, det løb desværre ud i sandet, da undertegnede havde glemt markeringer i bilen. Der blev fixet et alternativ. 1 stk nærmest hul og 1 stk længste drive. I nævnte rækkefølge blev det Flemming og Jimmi.

Efter runden og pakning af bilerne igen, blev kursen sat mod Rømø. Alle havde en fin tur og alle fik vist kørt forskellige ruter til Rømø. Mange veje fører til Rømø.

Vi blev installeret i 9-jernets sommerhus og ejeren "selv" opsatte telt, da han er aldeles allergisk over for snorken. I den forbindelse kan det da nævnes at undertegnede kom lidt senere i seng søndag end alle andre. Da jeg var i køkkenet lød der højlydt snorken fra et værelse, av det var der hvor jeg skulle sove. Du falder aldrig i søvn, tænkte jeg. Høreapparater blev taget af inden jeg klatrede i posen og viola - al lyd var væk. Hold kæft hvor var det herligt at være døv........

Nogle er gode i et køkken og disse gæve folk, fik lavet en fantastisk middag. Inden da var snacks, slik, drikkevarer til fri afbenyttelse. En fin aften, med rødvin/GT/Rom, samt noget som smagte af h til. Der var enighed om at det måtte være noget bilrens "noget".

Næste morgen var der Tee-OFF kl. 09.00. Ikke udelt begejstring for dette. Ikke alle havde det lige godt. Nok på grund af rense væsken.

Det var igen stableford som stod program sat. Scores var lidt ringere end dagen før. Der blev mistet masser af bolde. Der blev snakket om et sted mellem 30 og 40 ialt. Jo jo Rømø rough sluger.

Ole og 9-jernet var dagens topscorere med 29 point.

Efter runden hjem til frokost og gøre klar til spillet om håneretten. Texas scramble skulle afvikles om eftermiddagen. Vi var 7  og antallet er "dumt".
Per og undertegnede satte sig i starter huset, for at finde en løsning.
Skulle vi spille 2 x 9 huller eller kun 9 huller. Vi anede ikke hvordan stemningen var efter de første 18 huller.
Vi fandt en model til 9 huller og en model til 18 huller.
Stemningen var til 9 huller. Det betød at Per kørte hjem til sit flytte halløj og vi spillede med 3 mand på hvert hold. Favoritterne med Flemming, Lars og Jimmi kom helt til kort overfor Ole, Ervin og undertegnede. De blev i den grad jordet. Favoritterne gik i +4 og de undertippede i +2. Stor sejr til de undertippede.

Efter runden var det tid til bestilling af pizza og lidt indkøb af diverse. Aftenen forløb stille og roligt uden de store udskejelser. Der blev set lidt golf og som nævnt andetsteds afholdt general forsamling.

Sidste og afgørende runde mandag kl. 10.00. Spilleform var slagspil. Vi gik ud i rækkefølge med førerbolden til sidst. Ingen af dem formåede dog at løbe med sejren i Tee-Club Tour 2017. Lars spillede aldeles fremragende og som den eneste formåede han at spille i bufferzone med scoren netto 73 og 35 point i stableford. Samlet vinder han med 4 slag ned til Jimmi på 2. pladsen.  

Efter runden, hjem til sommerhuset for at indtage frokost, pakke, rydde op og rengøre. Det forløb ligeledes super og vi takker 9-jernet for værtskabet og en dejlig tur i fornøjeligt selskab - som sædvanligt.

Har nogen taget fotos som andre også må se, sendes de hurtigst muligt til undertegnede og helst i fuld størrelse. Jeg har fået lidt og de samles i et album inden for de næste dage.

Husk tilmelding på doodle til søndag.

Hygge/Fooooore
webmaster.

ps. Det er gået lidt stærkt, så tager forbehold for slavefejl og slagfejl......