22. og sidste spillerunde. Afslutning/spisning. Dato for efterårs tur.

5 tee-clubber og 2 gæster deltog i vinterturneringens 2011/12 afslutning, som var henlagt til Vestfyns Golfklub ved Glamsbjerg.

Rigtig god bane i fin stand for årstiden. Vejret var helt som ønsket. Tågedis forsvandt på turen derhen og hele runden blev spillet i højt solskin, let brise og 10 - 15 grader. Polovejr.

Der var gode scores og også lidt mindre gode scores... Men alle oplevede en eller flere gode succes'er undervejs.

Den bedste og dermed også dagens slag, stod Leif for. Efter at have lavet et lidt kikset Tee-shot på et par 3 hul, stod han med 70-80 m til pinden. Et flot slag direkte mod koppen. Landede 40 cm fra hullet og trillede i til en birdie. Kanon.
Et slag mere fortjener omtale, da Flemming lavede noget han ikke vidste var muligt. Skulle slå sit 2 slag på hul 16 - par 4 - 165 m fra pinden. Hans fairway kølle er problematisk og kommer sjældent ud af baggen. Men han vovede det og bolden lå på pladen ud for pinden med en afstand på 2 m. Mon ikke den kommer oftere i spil nu?

Nærmest hul 1: Flemming.
Længste drive hul 11: Ole
Nærmest hul 14: Niels

Dagens vinder i kraft af færrest antal tildelte slag: Niels 39 point, derefter Palle ligeledes med 39 point og 3´er blev Leif med 37 point.

Dagens scorekort er indsat i gennemgående turnering via link på navn.

Efter en kort rest, kørte vi hjem til Flemming, hvor vi startede med en øl i haven. Under dette præsenterede Flemming et nyt påhit:

Der indstiftes "DEN GULE GOLFTRØJE", en vandretrøje som der spilles om 2 gange i året blandt Tee-club medlemmer, nemlig på den afsluttende sæsonmatch (normalt ultimo marts) og på åbningsmatchen (normalt september). Vinderen skal påføre sit navn på trøjen og vinderen har ret til at anvende trøjen til den næste af de to matcher....

Undertegnede kan så fortælle efter at have prøvet den, det er størrelse xxxxlarge, så selv vores største mand, uden problemer kan kravle i den.

Mogens som har været passiv i al for lang tid, deltog også i festlighederne og forventer et "comeback" efter ferien. Han satser ligeledes på at deltage i efterårsturen.

Herefter vandrede vi til bords, hvor Marianne havde dækket op med sild- og ostebord, med tilhørende drikkevarer. Munter stemning hvor vi bl.a. havde præmieoverrækkelse i den gennemgående turnering. 

Til slut gik vi igen i haven hvor kaffen med tilbehør blev indtaget.

Her fik vi drøftet efterårs turen. Sverige og Tyskland har været i spil. Det blev banen ved http://www.apeldoer.de/home.html

Foreløbigt program:
Fredag den 21. september fra morgenstunden. Afgang til Sønderjyske og spille 18 huller der, derefter videre til Tyskland.
Lørdag den 22. september. 18, 27 eller 36 huller. Alderen taget i betragtning for selskabet bliver det nok 27. Om aftenen hygge og årlig general forsamling.
Søndag den 23. september. 18 huller, præmieoverrækkelse og hjemtur.

Vores "doodle" justeres ind, således der kan tilmeldes/afmeldes efterårs turen. Som standard er alle dagens deltagere "TILMELDT"

Der sendes en mail rundt til alle passive/aktive med link til denne side.

Vi siger mange tak til Flemming og Marianne for et rigtig hyggeligt arrangement.
 


Hygge/Foooore
Webmaster.