4. runde i vinterturnering 2017/18

Bane: Faaborg - spilleform: Stableford fra gul.

6 tilmeldte til dagens runde + en gæst Per Bihl.

Kort inden start, meldte Ole fra grundet influenza. Runden var ellers tilegnet ham, da han er den eneste som ønsker at spille fra hvid. Så en hurtig afstemning blandt de 5 tilmeldte Tee-Clubber, betød at hvid blev vekslet til gul. 5 stemmer for. Ingen imod og ingen undlod at stemme............

Oprindelig var Vestfyn valgt og booket, men lørdag aften forlød det at det var et rent badeland. Det kender vi fra Svendborg, så en hurtig briefing via WhatsApp, gjorde at dagens runde blev flyttet til Faaborg. Den er BARE klasser bedre (i øjeblikket) end alle de andre klub 81 baner. Alene 26 spillere fra Svendborg spillede idag Faaborg. Der var booket 41 tider i Faaborg og 7 i Svendborg. Det fortæller et eller andet. Om sommeren er det under normale omstændigheder lige modsat.

Nå men vejret var fremragende. 13-15 grader og sol under det meste af runden, 3-5 m/s.

Efter lodtrækning:
Bold 1: Lars, Palle og Niels
Bold 2: Per, 9-jernet og Per B.

Af episoder og lignende undervejs kan nævnes: Hestepiger som bold 2 mødte af 2 omgange. Bestod af piger i en god alder 35 til 40 år. En enkelt mistede totalt koncentrationen om golf og det kunne ses på scoren. Undlader navn, men gæt er frit for. I bold 1: 3 små ting. En birdie, en "Ervin" og en meget lille bitte dame. Alle begået af den samme person. Han er sku ikke så kedelig som de andre.

Vores gæst Per Bihl, kommer vi heller ikke lige uden om idag. Gik dagens bedste runde med 37 point og tillige havde han 4 markeringer i vores hul konkurrencer, men de tæller jo så ikke, da han ikke er medlem. Han er nu reguleret 0,4 ned i hcp og ligger nu tæt på Jimmi.
Af øvrige scores kan nævnes web i 34 og Horne i 31. Så det må være godkendt.
Palle ønsker sig nogle flere slag, men egentlig er det ikke slagene fra tee til green som er problemet, men putningen. Lå nogen gange med rimelige par put, for så at 3-4 eller 5 putte. Så bliver det svært at skrue en god runde sammen. Men vi ved jo at næste gang sidder den der - måske.....

Næste søndag springer vi over, da der afvikles "spidermann match" i Svendborg. Officielt hedder det vist Andematch. I 2013 var Spidermann så glubsk at han kom hjem med 4 ænder. Det kom så alle øvrige Tee-Clubber tilgode, da vi havde 5 års jubilæum i 2014, hvor han delte andesteg med resten af Tee-Club incl. koner.

Per B. havde en pose øl med. Desværre var Palle træt, så han satte baggen da han nåede klubhus og gik ind og købte øl. Vi troede han var kørt (Vestfyn), men noget efter kom han luntende og sluttede sig til det selskabelige og en pils mere. Tak for øl.

Om 14 dage er det aftalt at vi bruger Faaborg igen. Efter planen er det fra blå Tee.
Der bookes snarest, så vi kan starte til Lars tid +1.

Tror det var dagens tekst.

Forbehold tyrk og slavefejl.............

Ses
.

/web