11. runde i vinterturnering 2015/16.

Sidste runde før jul og temperaturen 10-12 grader, tæt på shorts vejr. Dejligt med klimaforandringer, når det er til den side. Solen så vi ikke og vinden var let til frisk.

Vores lokale 9 huls bane fik lov at kæmpe med os idag eller var det omvendt. Den er i hvert fald VÅD og sumpet. Det vendes der tilbage til.

6 mand til start. Spilleplan sagde slagspil fra blå. Findes ikke på 9 huls. Så justering til slagspil fra gul. Men det var nok nærmere en blanding af gul og rød. Alle tee-klodser var rykket helt frem på tee-stedet.

Ole gik den bedste samlede runde i brutto 76. Palle spillede ligeledes næsten til hcp. Længe siden jeg har set Palle spille så stabilt. Ingen dumme ting med putteren. Utrolig sikker idag. Drives - ja lige ud, hvad ellers. Han tog ligeledes det hul som har erstattet længste drive. Eneste mand der var på. Undertegnede tog nærmest hul 8. Her var kun 2 mand på og igen var det Palle som var 2 meter længere væk end undertegnede. Jo en god runde fra Palle.

Birdies: Per og web på hul 11 og Ole på hul 12. Web´s var en "givet". Tak Palle. Ellers var den nok ikke gået i ;-)

Det spektakulære: Hul 4. Per hooker voldsomt. Rammer Out of bounds pæl og ind igen og derefter går han derfra med en Par. Hvor svært kan det være?

I den gennemgående har web fået 2 krydser denne gang. I næste spillerunde er 2 mand mere på krydser og resten er med inden for få runder.

Dagens "Glemmer":

Kl. 09.28 kommer en sort Yaris med 9-jernet ved roret, drønende ind på pladsen, hurtigt ud, åbne bagage klappen og ser så helt fortabt ud. Udstyret mangler....... Hjem igen - og ud igen - Nu er "9-jernet" jo ikke advokat for ingenting. Her må man ikke lide af hjernefrys og så fik han lige 10 min til at brygge en historie. Tænk sig - han giver et uskyldigt barn skylden for sin egen glemsomhed. Han pakkede bilen iaftes, så han var 100% klar til at give tee-clubberne røvfuld - PÅSTÅR han. Sønnen havde lånt bilen og taget grejet ud. Nej den tror vi ikke på. Man skal høre meget før ørerne falder af og endnu mere før de sætter sig på igen.

Frustrationerne måtte ud og så laver han hærværk på en bil:


Når man går tæt på, kan man se, at når den engang bliver vasket står der stadig "vask mig" det er ridset helt ind i lakken. Mon A. Knudsen vil tage sagen?

Næste weekend søndag den 27. december. Der var enighed om at vi spiller Fåborg, da der er meget mere golf i det, end på vores egen 9 huls bane. Det er en sump de fleste steder og boldene er ikke til at finde. 9-jern og web booker tider.

Horne havde sørget for juleøllet - tak for det.


Sådan cirka oplevede jeg 11. spillerunde ;-)
Glædelig jul.

Forbehold for tyrk og slavefejl.

/web