12. Spillerunde - Simgolf.

Grundet snedækket landskab, blev der atter afviklet en runde hos Simgolf Fyn i Odense.

Vejret var perfekt. Ca. 20 grader og en frisk brise fra forskellige retninger. Ca. 10 til 20 knob.
4 Tee-Clubber + Leif som gæst.

Leif skulle lige spilles varm på for 9 og så kørte det for ham på bag 9. Her var der røvfuld til alle. Leif 19 point. For 9 spillede han i 11 og dermed samlet 30 point..
Laveste samlede score var 29 og højeste 31. (9 - jernet) Så det var en tæt affære.

Vi har jo et brokkehoved når der skal vælges huller til længste drive og nærmest hul.
I dag fandt vi så et par stykker som passede herren inden vi slog. 119 meter og 106 meter.
Han kunne dog ikke ramme nogen af dem. Til gengæld havde vi et mellem langt par 3 hul på 145 meter. De er jo normalt for lange til brokkehovedet. Idag tog han så sit 5 jern, ramte den i røven og bolden landede langt forbi green. 188 meter. Hvilke argumenter kommer han med næste gang?

Så tager vi længste drive: Hov - brokkehovedet som ikke kan slå så langt - Delme om han ikke snuppede det point.

Dagens sidste ekstrapoint tog Ervin med et slag der lå 2 meter fra pinden. Desværre ikke nok til en givet birdie. Men par blev det.

Ellers var stemningen god. Klapsalver og hujen når bolden tog hulkanten og fortsatte 15 meter den gale vej. Jo så var der stemning. Hvem sagde at golf var en "gentlemans sport"?

Inden vi startede, var der indløbet en hilsen fra vores "syge ven" (Horne) om en god runde, med håbet om at holde 9-jernet lidt nede. Ja igen - "gentlemans sport. ;-)
Per døjer desværre stadig med ryggen. God bedring.

Sidste år var der et par fra vores vinterklub som støttede Andreas pro. Flere vil gøre det i kommende sæson. Der er forslag om at vi giver støtten samlet som "Tee-Club".

Undertegnede er med på 500.00

Lad os vende det næste gang vi mødes - vejrguderne må vide hvornår, men hermed forslag om Simgolf igen om 14 dage, hvis landskabet stadig er snedækket.

Rydder lige op i kommentarer på Doodle, så kan man jo ytre sig der, om dette og hint.
 


Hygge/Foooore
Webmaster.