5. runde i vinterturnering 2013/14 - Slagspil fra gul Tee (Svensk).

Nok en herlig efterårsdag. Rolige vindforhold, sol på hele runden og temp. på ca. 10 grader.

Alle 7 mand til start. Igen noget op og ned. Men igen synes jeg at systemet med at vi får 2 resultater pr. gang er ideelt. Bedst illustreret ved Ervin. Går en halvskidt for9 og bliver nr. 6. Brænder derefter bag9 af med 37 slag netto, vinder dermed bag9 og går hjem med en god fornemmelse.  

Længste drive: Per igen, igen.
Nærmest hul: Hold da op, det er skidt. 7 mand og ingen rammer green. Burde statistisk set burde det være umuligt, Men ikke når det er Tee-Club. Ingen statistikker passer her.

Dagens laveste runde: 85 brutto og 75 netto af undertegnede. Lars 95 brutto og 80 netto. Ole 96 brutto og 80 netto.

Bag9 var en uhyre tæt affære på netto scoren. Ervin i 37, derefter 4 mand på 40, 1 på 41 og 1 på 42.

Dagens højdepunkter sorteret på klokkeslæt:

Hul 4
. Da Palle på hul 4 var på vej hen til hul 5 for at slå ud. Han havde stadig markeringsmærke på green og manglede at putte færdig....... Ak, Ak....

Hul 6: Op-og nedture for Lars. Hooker i venstre - måske OOB - Nedtur. Provisorisk langt i højre - nedtur.
Vi finder Lars´s bold inbounds - Optur. Men klinet op af et træ. Uspilleligt slag - Nedtur. Chipper ind 1,5 m til pind - optur. Holer i næste - arm i vejret og yes for en 4´er - optur. Palle: Hvorfor ligger dit markeringsmærke stadig på green? Havde han puttet fra forkert sted - nedtur. Det var "gas" - optur.

Hul 19. Flemming havde sørget for brød, smør, ost, marmelade og ikke mindst kaffe. Uovertruffen højdepunkt. Tak for det. Da flere læser med vil jeg undlade Flemmings beretning omkring indkøbet, blot konstatere at servicen var helt i top. Hvis andre ligeledes vil betale for et lignende arrangement står Flemming gerne for indkøbet af brød..........

Næste søndag spiller vi fra Blå Tee, hvis det er muligt at spille til sommergreens.   



Foooore.
/redaktøren