Banen brændt af....
 
  Mogens + gæst havde tilmeldt sig. Flemming og Niels ligeså. Men p.g.a. tidsbestilling først starter den 1. april, mente Mogens at vi skulle slå ud kl. 08.00. Mon han havde tænkt på at vi netop i det døgn gik over til sommertid?

Nå men uheldigvis fik Mogens influenza og kunne naturligvis ikke stille op. Vi andre stod så op midt om natten for at kunne slå ud til tiden.

Vejret var tilforladeligt. Overskyet, let vind og 5-9 grader.

For første gang i lang til spillede vi  til sommergreens. Enkelte steder er banen dog lidt våd endnu, og det har nok ikke skadet at Flemming i den grad brændte banen af idag. 46 point.

Han mener selv det er den nye "Click Gear" vogn der er hemmeligheden bag den imponerende runde.
Måske er det meget godt Flemming laver kanonrunden på dette tidspunkt, hvor vi kun har en spillerunde tilbage. Indtil idag havde han 40 ekstra slag. Efter idag 28 slag. Det kommer til at gøre ondt.

Ingen ramte green ved nærmest hul. Niels tog point i længste drive på hul 3. Men den var nu nok højere end den var lang, men kunne akkurat nå fairway.


Hygge
/Webmaster.