Justeringer efter søndagens runde:

9-jernet skriver i en kommentar på doodle:

"Spillerne på Langeland 10/12 vidste godt det var fra rød tee, men det var for nemt i medvinden, så vi besluttede gul. 9-jernet."

Det forstår jeg intet af. Vi har snakket en del om spilleplan og tee-steder på vores general forsamlinger. En nogenlunde ligelig fordeling af stableford/slagspil og ligeledes rød, blå og gul. Kun en enkelt har lyst til at spille hvid, så den er kun med 1-2 gange.

Nu deltog jeg ikke og kan som sådan være ligeglad. Havde jeg være med, ville der have været vilde protester over ændringen.

Nu har vi vidt forskellig indgang til spillet, men for mit vedkommende er forberedelse en lige så sjov del. Når vi spiller udebane, forsøger jeg at spille banen i ugens løb fra det tee-sted som vi efter planen skal spille fra. Således spillede jeg Langeland fra rød onsdag den 6. december. Ud fra det, blev baggen pakket til søndagens match uden driver og hybrid. I stedet 1 stk 3 kølle mere og 1 wedge mere. Således 2 stk 3 køller, 1 der bliver høj på medvindshuller og 1 lavt gående i modvind. Det skulle i hvert fald forsøges. Nu er det jo golf og meget kan ske.

Ligeledes bruger jeg denne meget: http://ruteplanner.iform.dk/ her kan der vælges "hybrid" og zoomes helt ind på de enkelte huller og ikke mindst sætte målepind på. Hvor langt er der fra rød tee til søen på hul 11? Svar 135 m. Så et 8 jern for mit vedkommende. Så er jeg sikker på IKKE og havne i søen. Slå over med en driver ville være tåbeligt at forsøge i modvind.
Langeland fra rød, havde da været en sjov udfordring, hvor Lars og jeg havde 4 slag i sph. Ikke mange.

Gameplan og forberedelse er en lige så sjov del for mig. Synes det er tåbeligt ikke og vide hvilket tee-sted man skal spille fra inden vi kommer frem. I dette tilfælde ville jeg have stået med forkert værktøj.

Kan da tilføje at Faaborg ligeledes er spillet både fra blå og rød, for mit vedkommende, i ugen op til hvor de tee-steder har været på programmet.

Da jeg nu selv, måske held i uheld er væk i det meste af den vintersæson der er tilbage, kan tiden for mit vedkommende jo så benyttes til en tænkepause.

Da spilleplanen er ændret til anarki, er den nu justeret ind til det.
Jeg forstår det simpelthen ikke.


/web