8. runde i vinterturnering 2016/17 og årets julefrokost.

Det sidste først. 1000 tak til for et fantastisk fint arrangement med årets julefrokost. Tilberedt i "Mariannes nye køkken" Der var ikke sparet på noget - ej heller med drikkevarerne. Palle holdt justits med snapsen. Ligeledes var det vores kjøbenhavnske gentleman som havde sørget for en pæn værtinde gave. Han er en damernes ven, med og uden tøj........Kom i tanke om Woodland! Masser af begejstring og klapsalver.

Længe har der været lagt i kakkelovnen til en Texas scramble. Men vi blev først fuldtallige til denne dag.

Lidt citater fra Doodle:

Per: Er der noget der kan springe hurtigt til, når nu Flemming aflyser julefrokosten imorgen, ved udeblivelse af snemand!!!!!

Lars: Selvfølgelig kan du klare det, Per........................du ved da om nogen, hvem vi skal spille imod :) så hvis bare du kan putte, skal det nok gå.

Per: Kan vi ikke lokke Jimmi med på søndag, så vi kan få spillet en Texas Scramble, så kan 9jernet få sig et 7 tal til stillingen.Lars, Palle, Jimmi og jeg tager de 8.

Optakten ved Tee-stedet. Ikke nok med at det ene hold usvigeligt sikkert havde påtaget sig en kæmpe favorit rolle. De forsøgte at smadre det andet holds taktiske oplæg ved at kræve ændringer på holdene. En uskik som vi dog fik standset selvom der var slået ud.

Mobningen og den psykiske terror af 9-jernet på grund af hans manglende snemænd/8 taller på resultat listen, havde den stik modsatte effekt. Han gik forrest og med kampråb og ros til sine medspillere, ikke mindst med sublimt spil, bar han simpelthen holdet frem til en hel suveræn sejr som det ses nedenunder. Flere kommentarer omkring det, behøves vist ikke.


Taberholdet har sendt et billede som måske illustrerer hvorfor det gik som det gjorde.

Hul 12. Her ligger Per & Jimbo´s tee slag. Lidt stablet.
Så spørgsmålet - hvor lå de andre da? Ja de var da helt væk. Så disse 2 bolde var de bedste tee slag på hul 12. Men alligevel - godt gået. De slap fra med en bogey.

Birdies: Jimmi med et chip ind og i på hul 6, samt på put på hul 10 til Pers udmærkede indspil. Web på hul 2, fra Ervins slag som var tættest på pinden af alle.

I vores hul konkurrencer var det Ole som gjorde sig mest bemærket med 5 noteringer.

Apropos hul konkurrencer. For længe siden havde jeg tænkt at de kunne ikke bruges når vi spiller texas. For nogen dage siden skrev jeg så at konkurrencerne var med. Under spillet fandt jeg og alle andre så ud af hvorfor de måske ikke skulle være med. 2. slaget. Manden som har slået den bedste bold, får ikke selv lov til at slå. Det er skidt. Derfor kunne vi måske fremover lade alle slå fra stedet, når det er konkurrencen med 2. slag. Spilleren hvis bold er valgt, tæller bare ikke med i matchen, men han får en markering.

Protest - protest.

Lars nedlagde protest p.g.a. at undertegnede stod i mine medspilleres puttelinje. Næsten korrekt. Puttelinjen er jo i den forstand kun en streg og fra en skæv vinkel kan det ikke konstateres 100 %. Men det skal medgives at undertegnede stod for tæt på. Som Per hentydede havde han læst noget på siden engang. Ja det er rigtigt og billedet er her:



Et andet sted havde jeg skrevet om reglerne angående hold og makkerspil som er lidt anderledes end når der spilles single turneringer.

Da vi spillede på Timmerdorf i tyskland og igen på Woodland oplevede jeg flere gange at både medspillere og modspillere (indimellem kan vi godt se modspillere på en anden green) kigge puttelinjer og når andre ikke tager det så tungt, så gør jeg det heller ikke. Der er mere end rigeligt som kan give lidt dårlig stemning.

Men da det nu er taget op, skal jeg gerne ridse reglerne op og så må de følges af alle.

I almindelige turneringer (single) må man gerne stå i puttelinjen uden at det er brud på regel eller etikette. Men det er ikke velset og det mener jeg heller ikke nogen fra vores gruppe gør. Men når bolden er i bevægelse så ja, der bliver kigget og det er legalt.

Sidse international dommer skriver i et svar:

Det er ikke brud på etiketten at se andres puttelinier.
Det er ikke et Regelbrud at se på andres puttelinier.

…så man kan med god samvittighed kigge med, men man skal naturligvis flytte sig, hvis man bliver bedt om det.
Jeg ville ikke putte (eller drive, for den slags skyld) hvis der stod nogen bagved!
Men der er ikke noget, der forhindrer spilleren i at skynde sig tilbage på linien, når der er slået – det har jeg selv gjort.
mvh
Sidse

Ved holdspil eller partnerspil:

Modpart/den anden side, må stå i puttelinje, men skal dog flytte sig hvis de bliver bedt om det. En "partner" er til gengæld en del af spilleren side, så han må ikke stå bag spilleren, det er der straf for efter Regel 14-2.

Men igen, når bolden er i bevægelse må man gerne gå/løbe hen og se linjen. Det ser vi ofte på TV, når en spiller har en linje som den man selv skal putte efter.

Ikke mere om det.

Der blev snakket Ryder Cup. Svingers har møde i januar for at lave spilleplan.
Der var den bedste tilslutning til lørdag den 26. august. Så den dato får Svingers fra os.
Har vi afbud fra nogen dag, må vi finde nogen reserver.

Spilleplan er justeret ind efter vores Texas Scramble. 


Tjek venligst jeres egne scores på resultatsiden. Der sker også nogen gange simple fejl her.

Forbehold for tyrk og slavefejl.

Ses
.

/web