8. Spillerunde - Stableford fra gul. Vinter og nemesis.

Kong Vinter har holdt sit indtog, derfor nyt baggrundsbillede ved menuen.
Optimistisk tog undertegnede hjemmefra, med billedet af en grøn bane. Sådan var plænen på Thurø. Men ak - i SGK lå der 2-5 cm overalt.

5 mand var tilmeldt og alle 5 mødte frem til en "lidt" festlig runde og højt humør, trods de ringe muligheder for at spille rigtig golf.

Det blev hurtigt konkluderet at man IKKE kunne putte på sommergreens 9 huls bane. Så de første 8 huller på 18 huls banen, blev så spillet til vintergreens.

Vi blev fra start enige om at der var frit spil overalt. Alle steder måtte der lægges op, snetuer, tees eller hvad man nu havde. Hvis bolden ikke kunne findes og alle var enige om at den var inbounds, måtte man droppe en ny, straffrit.
Det var ikke nemt at finde dem, selvom alle spillede med farvede bolde.

9 jernet var kommet rigtig godt afsted og havde 8 point efter 4 huller. Uvist af hvilken grund, begyndte han at moppe og udføre diverse chikaner. Det var vist nemesis. Han fik ikke flere point på runden.

Palle var bedst på runden med 15 point og har således ret til at

Han blev tæt fulgt af undertegnede med 14 point. Han kunne ligeledes have fået 15 point hvis ikke lige det var for dette: Klip fra hul 8. (Quick time fil) Fast billede. og et nærbillede af webmasterens puttelinje med forhindringer.

Efter runden, hygge med den obligatoriske øl - eller 2. Vi aftalte Simgolf næste søndag i Odense, da vejrudsigt ikke indikerer nogen mildning. Der er udsendt mail til alle om dette. Imens dette bliver skrevet har Ole ringet og sagt at han er med på den.

Ervin var dagens mand med nærmest hul 2 og et lidt improviseret længste drive som foregik modsat spilleretningen på hul 1. Per protesterede lidt over dette, da han mente at hans drive var det længste. Vi kunne dog ikke finde bolden, den var sandsynligvis gået gennem taget på greenkeeper gården. En lille smule skæv.

Således har undertegnede oplevet dagen - næsten. Måske er enkelte ting glemt. Måske er det derfor jeg er så glad for at være den eneste der har adgang til at skrive på siden ;-)


Hygge/Foooore
Webmaster.