5. runde i vinterturnering 2017/18

Bane: Faaborg - spilleform: Stableford fra blå.

7 tilmeldte til dagens runde + en gæst Per Bihl.

Afbud tilligt søndag morgen fra Bihl. Han sad fast på Ærø og færgen var udsat p.g.a stormen. Ligeledes meldte Palle fra, da han vist ikke synes det var golfvejr.

Det blev det rent faktisk. Regnen var stoppet allerede inden vi forlod Svendborg og I Faaborg skinnede solen fra en stort set skyfri himmel under hele runden. Glimrende golfvejr, bortset fra en "god" kraftig brise. Banen står stadig perfekt for årstiden. De fleste havde fået for meget tøj på. Vi var advaret via DMI, at det blev en hundekold dag. Det var ingenlunde tilfældet.

Runden skulle egentlig ikke have været spillet, da den stod på Andematch i SGK. Men baneforholdende gjorde at den var aflyst. Så fint med dette alternativ.

Efter lodtrækning:
Bold 1: Jimmi, Lars og Niels
Bold 2: Per, Ervin og 9-jernet.

I bold 1, var der ikke de store problemer med at finde bolde. Mistede kun dem som røg i hazard. Bold 2, fortæller de mistede mange. Kunne ikke se den, når det var lige op i solen. Måske skulle de som ikke slår være bedre til at kigge. Spilleren der slår skal jo "holde snotten i måtten" og burde jo ikke se den. Det er makkernes opgave.

Summesumarum. Bold 2 kom ind 1 time efter bold 1.
Scores er ligeldes derefter. Bold 1 samlet 96 point. Bold 2 samlet 63 point.

Lars var dagens mand, med b.l.a. 4 stk 3 point scoringer på for 9. Heriblandt 2 birdies på 5 og 6. Begge 1,5 til 2 m puts. Derfor også nærmest hul på begge.

Vi nåede det som skulle blive rundens mest famøse hul for undertegnede. Hul 10. Undertegnede fik teet op 1,5 m for langt fremme og slog ud. Efter slaget, bliver jeg gjort opmærksom på fadæsen. Tager straffen og ender med at strege hullet. Godt og vel knotten på resten af runden. Caro reddede heldigvis humøret i slutningen af runden. Blev opdateret hele vejen af P. Sindberg og vi nåede lige i klubhuset og så matchboldene på Jimmi´s mobil. Fantastisk og fortjent sejr til hende.

Lige den situation på hul 10, bør danne præcedens. Tidligere har vi gjort hinanden opmærksom på hvis der er ved at blive lavet fejl, regelbrud eller andet inden skaden er sket - hvis det opdages inden. Er det på teestedet har vi tidligere ladet det passere (hvis man ikke nåede at se det, inden det var for sent) uden straf. Men når det er gået som det er gået på dagens runde, må vi fremover holde vores kæft og spillerne må tage straffen hvergang uanset brøden. Det var det MEGET SURE opstød. Det resulterede forøvrigt i at jeg efterfølgende slog 2 jernslag 10 m længere end jeg nogensinde har gjort før. Da det var til green, var de selvsagt alt for lange. Ak ja, temperamentet kogte.

I samlet score var det Lars med 35, web 33 og Jimmi med 28, som var bedst på dagen.

Næste søndag står den på Midtfyn. Ervin og Flemming er forhindret. Per Bihl deltager som gæst. Der bookes senere iaften til de 5 som foreløbig har meldt ankomst.

Tror det var dagens tekst.

Forbehold tyrk og slavefejl.............

Ses
.

/web