Referat general forsamling - Timmendorfer Strand 26. september 2015.

Vi indledte forsamlingen med at synge/brumme vores klubsang.

Ordstyreren bød velkommen og den sædvanlige smøre om dette og hint, som en advokat nu kan udtrykke sig.

Undertegnede forelagde en skitse til vinterens spilleprogram. Der blev justeret hist og pist og spilleplanen er opdateret for 2015/16.

Der er foreslået uændret kontingent (200,00 kr) som indbetales på kontoen snarest.

Turen sydpå i uge 10.
Der er endeligt afbud fra Lars. Deltagere Per/Britt - Ervin/Jytte - Karin/Niels - Flemming/Ole. Ialt 8 hvoraf de 6 flyver i samlet trop og 2 støder til dernede.
Per overtager rejseleder jobbet og får tilsendt relevante mails fra 9-jernet.
Turen går til Valle del Este.

Per havde et forslag med til 2017. Til Porto Santo, en lille ø, tæt på Madeira, halvpension og fri golf. Tilbud ved 10 personer: kr: 5.500,00. Det lød særdeles tillokkende.
Per antydede at han og fruen måske kunne finde på at tage rekognoscerings tur for at se om forholdene kan godkendes. Undertegnede med frue vil gerne hjælpe dem ;-)

Nye medlemmer:
Ikke aktuelt da vi er det ønskede antal. I den forbindelse foreslog Ole, at hvis der skulle optages nye medlemmer på et senere tidspunkt skulle det være med max handicap på 20. Det blev vedtaget. Men samtidig blev det også vedtaget, at et medlem der engang var blevet optaget, aldrig kunne ekskluderes på grund af højere hcp. Vi er et aldrende folk, som får/har små skavanker som kan gøre det svært at bevare det nuværende hcp.


Årets Tee-Clubber:
1 gang årlig (på general forsamlingen) uddeles pokalen som årets Tee-Clubber. Palle som senest har haft den, havde æren af at uddele den. Det blev til Lars, med begrundelsen: Møder altid op i godt humør, festlig og i den grad med til at vi har det fantastisk sammen i gruppen. Lars kan ligeledes finde på en god joke. (referat for turen). Tillykke til Lars.

Julefrokost:
Vi har ikke haft tradition for at holde en julefrokost. Men Ervin inviterede sidste år, hvor vi alle deltog. Igen i år tilbyder Ervin at afholde julefrokost. Det bliver efter 9 hullers spil, søndag den 13. december.


Ses til 1`ste runde næste søndag i Svendborg.

Det var lige som jeg husker det, og navnlig som JEG hørte det. Hvis andre har hørt noget andet, så lad med det vide, så justeres der ind.


/web