Tee-Club Tour 2014 og generalforsamling afviklet.     

7 Tee-Clubber og 1 aspirant deltog i et af årets golfhøjdepunkter - Tee-Club Tour 2014.

Vi mødtes ved Ford-Svendborg, fredag 24. oktober kl. 08.00. Destinationen var Volstrup Golfcenter. Alle mødte frem til tiden, denne gang var der ingen der skulle ringes efter ;-) Vi nåede frem i god behold uden nogen trafikale problemer og blev installeret i lejlighederne. Nogen var rigtig hurtige og snuppede sengene - garderobe i gulvplan. derefter kunne 4 mand så klatre op af en meget klein hønsestige til en hems, hvor de så kunne sove. Garderoben var så ½ m2 på stuegulvet. Men det gik upåklageligt.
Næsten alle havde tilbudt at sørge for et eller andet. Det holdt "næsten til ug". Kaffe bliver forbigået i stilhed....... Men Ervin´s viv turde ikke helt stole på at alle gjorde det de skulle, så han fik et glas Nescafé med. Super.

Vi fik stablet en frokost på benene og derefter klar til at give banen en røvfuld.

En sjov og spændende bane, som absolut kan anbefales til andre. På trods af det meget våde efterår den seneste tid, var banen rimelig tør. Undertegnede var overbevist om at vi var nødt til at spille med lay up, på grund af meget jord på boldene. Det skete kun få gange, så lay up var ikke nødvendigt.

Vejrudsigten var skræmmende våd for hele weekenden, men det slap vi nådigt fra. Første runde blev afviklet i en del støvregn på de første 16 huller. Så tog det ellers til at vælte ned i stænger. De næste dage var vejret absolut med os, tidspunktet taget i betragtning. 

Første runde var stableford fra gul. Den snuppede undertegnede med 36 point, 9-jernet 32 point og 3. pladsen Ole med 29 point.
Lars snuppede nærmest hul og Jimmi længste drive.

Lars havde fået den geniale ide at vi skulle spise på Hvidstens kroen. Fastsat til kl. 19.00. Et rigtig hyggeligt sted med "miljø".
Vi fik et solidt måltid, kom godt hjem til lejlighederne, lidt hyggesnak, et par bajere og så til køjs. Vi skulle være klar kl. 08.00 næste morgen.
  lejlighed
Lørdag: Vi startede med morgenmad og derefter på driving range. Det var instinkt træning. Det var buldrende mørkt, kun Tee-Clubbere kunne være så sindsyge. Det var ikke helt lyst da vi slog ud på første tee til dagens slagspil, som alle havde glemt. Det burde havde været en DSQ til alle, men det blev løst i mindelighed og resultatet blev en stableford.

Her var 9-jernet aldeles suveræn. Ikke mindre end 37 point blev det til. Det kunne være blevet til flere point, da han var aldeles overbevist om at han lavede et par birdies. Heldigvis var der nogen som kunne tælle, så det blev justeret ind. På 2. pladsen var det Jimmi med 28 point, derefter Ervin, Lars og undertegnede med 27 point. Længste drive - Per. Nærmest hul - undertegnede.
Planen var at der skulle afvikles en Texas scramble om eftermiddagen, men det fik Volstrup Golfcenter forpurret, da de absolut ville afvikle en turnering samme eftermiddag. Vi fik et greenfee tilbud i Hobro Golfklub, som vi kunne spille om eftermiddagen. Der var enighed om at den planlagte slagspils turnering så blev henlagt hertil.
Efter et solidt frokostmåltid drog vi så til Hobro.
En meget lang bane og dermed flere tildelte slag til alle. Undertegnede havde ikke noget at klandre banen for, men andre var absolut ikke glade for den bane. For lange huller og for meget op og ned.

Her var det undertegnede som fik skruet den bedste runde sammen, med 84 brutto og 69 netto. 9-jernet derefter med 92 brutto og 72 netto. 3. pladsen var Lars med 91 brutto og 76 netto. Længste drive og nærmest hul tog Ole sig af.
På denne runde er der lige en lille krølle. Undertegnede var aldeles tæt på en eagle. Bolden lå 4 cm fra hulkant. Er den "givet" NEJ sagde 9-jernet. Så hvis nogen undrer sig over at undertegnede ikke vil give put til 9-jernet i vores vinterturnering, kan forklaringen vel læses her mellem linjerne ;-)  For en ordens skyld. Sikker birdie.
   
Efter ankomst til lejlighederne igen, gik Palle igang med aftensmaden, som var en gryderet ham og konen havde lavet derhjemme. Det smagte himmelsk. 1000 tak for det. Der kom rødvin på bordet og der var rigeligt af det. Nogen blev lidt kvæstede, men ikke voldsomt.

Det blev tiden for den årlige general forsamling. Der var ikke mange punkter på programmet og Per fik det ledet i nogenlunde god orden.
Der blev indledt med: Optagelse af nye medlemmer.
Lars: Hvem har søgt optagelse? Godt spørgsmål.
Jimmi blev foreslået.
Har Jimmi lyst?
Jimmi optaget i enstemmighed. 9-jernet udleverer herefter uniform til Jimmi. Webmaster sørger for de nødvendige ændringer på hjemmesiden.

Palle har et spørgsmål angående fordeling af udgifter når vi er på tur. Her var konklusionen at man mailer sine udgifter til finansmanden, som så laver en fordeling. Man har også lov til at donere ting til klubben, f.eks. whisky, øl, mad, præmier eller lignende.

Finansmanden forklarer lidt om status på pengesiden. Der er lige nu 1300 kr på kontoen. Kontingent fortsætter med 200 kr årligt og de indbetales til kontoen NU.....

Per, undertegnede med fruer har købt billetter til "Made in Denmark 2015". Per har mulighed for at reservere yderlige sommerhuse til billige penge. Men det skal være inden 1. januar. Det kunne være fedt hvis flere havde tid, lyst og mulighed for at være med til sådan en golf uge med verdensklasse golf suppleret med nogle af de hovsa runder vi nu engang kan præstere.

En ting der ikke blev berørt: Vi har en "Jug" som er planlagt til uddeling på vores årlige tour. Det har vores gode dirigent-Per fået lavet lidt ged i, ved at han uddelte den "i bedste mening" til Palle ved vores forårsafslutning.

Så for at komme på sporet igen, beholder Palle "The Jug" indtil næste efterårs Tour.

Generalforsamlingen afsluttes med Palles klubsang - OG DER BLEV SUNGET IGENNEM. 

Herefter stod der BIO på programmet. Ole havde taget bærbar og projektor med og omdannet den ene lejlighed til Biograf. Per sørgede for Popcorn. Jo der hygges og svælges mere rødvin ned.
Filmen Ole viste, var en opsamling af Tee-Club turene de sidste par år. Gode minder og en del forunderlige slag og sving.

Sengetid og med møje og besvær, lykkedes det at klatre op af hønsestigen til hemsen.
Det kunne nævnes at 9-jernet i år havde fået en fin sove makker. For første gang i Tee-Clubs historie er han blevet samme sted hele natten. Ingen mærkværdige overnatninger i entre, badeværelser eller andre skumle steder.

Søndag: Sommertid slut. Fint tidspunkt for Tee-Club. Ikke alle var lige friske efter lørdags forskellige strabadser. Det blev bedre op af dagen ;-) Morgenmad blev indtaget.

Vi snuppede præmie overrækkelsen for den gennemgående turnering inden dagens Texas scramble, samt uddeling af et par klappræmier. Per havde en "speciel" præmie med. En flaske vin indkøbt i udlandet for 12 år siden. Ikke for indholdets skyld, men for etiketten. Flot med Golfspiller. Tildelt undertegnede for den bedste golfrunde.

Den gennemgående:
Tæt mellem nr. 1 og 2. 1 point skilte. 9-jernet løb med den samlede sejr med et runde gennemsnit på 34,666. Imponerende at få sådan 3 runder sat sammen. Statistikken fra DGU på en gruppe 3 spiller, siger 20 % af runderne i buffer eller bedre. Så 9-jernet falder som så mange andre steder helt uden for normerne.

Det kan også lige tilføjes at på dagens Texas scramle runde, fik jeg en idé. Skulle der laves en eller anden form for rekord liste og hvad skal den indeholde? Årsagen til idéen: 9-jernet havde 100% fairway hit idag, med driveren. Det var ikke bare lidt ude i siden eller andet, nej det var MIDT på fairway HVERGANG. Så bestemt en fortjent vinder af Touren for andet år i træk. De øvrige resultater er på resultatsiden.

Texas sramble: Hold 1: Lars, Ole, Palle og Ervin. Hold 2: Per, Jimmi, Flemming og Niels. Hold 1 vinder med 2 slag. Der var ingen birdies på kortet for hold 2. Tillykke til hold 1. En flaske rødvin pr. mand.

Oprydning, frokost og hjemtur.
Det har været en kanontur med godt og højt humør hele vejen rundt.

Vi ses til søndagsrunde i november. Følg med på doodle om tid og sted.

 

Hygge/Fooooore
webmaster.

ps. Det er gået lidt stærkt, så tager forbehold for slavefejl og slagfejl......