15.  runde i vinterturnering 2013/14. Simgolf i Odense

Uha, lidt tungt at opdatere denne gang ;-(

Efter en tumult uge, med tvivl/diskussioner om hvor vi skulle spille på grund af den hårde frost, endte det hele ud med at blive simgolf i Odense. Behagelig temperatur ca. 20 grader, tørt, en hel del vind op til 25 knob. Underligt det føltes ikke sådan.

6 Tee-Clubber og en gæst (Jimmi) stillede op.
Bedst på dagen var Lars med 17+13 ialt 30 point. 9-jernet lige efter med 12+15 ialt 27 point. Så var der vist også en bundrekord fra den lave ende, så der undlades at sætte navn på den.

Spektakulære præstationer: Ligesom Ervin gjorde sidste år, lykkedes det Per at slå en bold helt væk. Den blev aldrig fundet. Samme mand præsterede ligeledes at slå 2 Tee-shot i vandet på samme hul. Så var der ikke mere i den.
På begge hold var der en enkelt dameøl. Der undlades navne.

Nærmest hul: Palle - eneste der ramte green.
Længste drive Ervin: 156 m og på fairway.

I den gennemgående turnering blev der halet lidt ind på den førende, men pointforskel mellem 2 og 3 forblev uændret.

Der er besluttet Simgolf igen næste søndag (Per´s fødselsdag). Af hensyn til booking synes jeg vi skal sige deadline for tilmelding tirsdag den 28. januar kl. 20.00. Derefter bookes der. Vi var pisse heldige at der var 2 bokse på det ønskede tidspunkt idag.

Som vejrudsigt er for de næste 12 dage, vil rigtig golf være en umulighed.

Ses næste søndag.
/web