Tee-Club Tour 2018.

Vi mødtes på pendlerpladsen over Jens Schultz kl. 08:00. Der blev pakket og stablet i bilerne til brisepunktet. Lars, 9-jernet og Jimmi lagde biler til.

Destinationen var i første omgang Mollerup Golfklub til en omgang stableford.
8 mand deltog, 6 Tee-Clubber og 2 gæster. Ervin havde i år valgt at tage på et 5 ugers krydstogt med Jytte. Stor oplevelse for dem, tyder sms´er på.

Vi kom frem til Mollerup i god tid og havde tid til at finde os tilrette og få slået et par spande bolde. Da vi i år havde fravalgt at spille samme bane 2 gange, var slagspil ikke i spil denne gang, alle 3 tællende runder var stableford.

I runde 1 på Mollerup var det Jimmi som tog sejren med 35 point foran Lars med 34 og Per H. på 3. pladsen med 32 point. Fine scores på fremmed bane.
Under runderne måtte vi i ny og næ lige multitaske lidt, da vi også skulle følge med i den spændende Ryder Cup.

Efter runden, pakning igen af biler og grej og af sted til Holstebro, hvor vi skulle overnatte i et aldeles fremragende hus til 8 mand. Vi nåede lige af få afslutningen af dagens runder i Ryder Cup på TV.

Palle havde tilberedt mad hjemmefra, flere havde rigeligt med drikkevarer med hjemmefra. Vi fik en glimrende middag, afslapning og råhygge, samt lidt til ganen i ny og næ.

Næste morgen stod den på udslag kl. 08.08 på Skovbanen i Holstebro. En aldeles fremragende bane som klart kan anbefales. Den stod superskarpt. Har ikke lidt under tørken da der stort set er vandingsanlæg pr. 50 m på fairways. Det har været dyrt i denne sommer skulle man tro.

I denne runde 2 var det Lars som tog 1. pladsen med 34 point, Ole 2. pladsen med 33 og Jimmi med 29 som nr. 3. Jimmi havde så fået arrangeret buffet i klubhuset. Ingen gik sultne fra bordet.

Efter frokosten stod den på Texas scramble. Først 9 huller på Parkbanen. Stort set samme kvalitet som skovbanen. Efter de Parkbanen var det 9 huller på Par 3 banen "Engbanen". Det kneb lidt med at finde den men det lykkedes. Det ene hold kaldte den birdiebanen, da de lagde ud med birdie på både hul 1 og 2.

Holdet med Lars, Per B. Ole og 9 jernet førte sig frem. Endte med 3 under banernes par. Det andet hold måtte nøjes med at gå i +1 for de 18 huller. Det gode resultat for vinderholdet, var godt hjulpet af Per B´s varme putter. 3 stk 8 meters blev lige hoolet for birdie. Holdet var egentlig på -5 inden sidste hul. De havde valgt ikke at have et valg på sidste hul. Vi skulle drive/udslag 4 gange hver og 2 frie. Sidste manden slog bolden i krat og der måtte droppes og resultat blev en dobbelt bogey og dermed -3. Men generelt flot spillet.

Efter runden tilbage Helgolandsgade og lidt afslapning, med drikkevarer, kaffe, slik m.m. Der blev bestilt pizza i byen til levering. Tålmodigheden gjorde dog at vi selv måtte afhente dem inde i byen. Personale mangel, sagde de. Vi fik lidt kompensation.

Vi fik spist. Nogle af pizzaerne havde dog rigeligt med krydderier og 9-jernet måtte hente adskillige glas vand for at dæmpe ildebrand i mund/tunge. Aldrig mere pizza til 9-jernet siger han.

Efter middag afholdt vi general forsamling (referat andet sted).

Ca. ved midnat var det sengetid.

Søndag: Ole havde fødselsdag og var tidligt på færde. Han sørgede for morgenmad, friske rundstykker og basser. Vi havde lidt flag med hjemmefra og han fik sin fødselsdags sang. Palle assisterede Ole ved morgenbordene.

Søndag udslag kl. 10. på Storå banen. Per H. havde på forhånd sagt at hvis vi synes de første baner havde været svære, ja så fik vi da først vores sag for nu. For det var langt den sværeste af alle. Der er godt nok vand på 15 ud af 18 huller, der druknede nogle bolde, men generelt var scores denne dag langt den bedste. I bold 1 tabte Per H, selvom det blev til 34 point. Som nævnt meget vand i spil, men tror det gælder for alle, at banen blev spillet med omtanke og der blev ikke taget de store chancer med al det vand i spil på kryds og tværs af banen. Det indikerer scores ihvertfald.

På dagens runde var undertegnede havnet i en fairway bunker på et par 5 hul. Lidt vanskeligt leje og bolden blev hooket en anelse. Lars råbte af sine lungers fulde kraft "FÅR" og ikke "Fore". Bolden landede 10 cm fra et får´s hoved. En kæmpeflok græssede tæt op af banen.

Igen på runde 3 blev Lars vinder med hele 39 point, med undertegnede på 2. pladsen med 37 point og Ole på 3 pladsen med 36 point. For undertegnende var det lidt af en genrejsning efter famøse 20 point i første runde og den dårligste for hele året.

Storåbanen stod ligeledes ganske flot, med rigtig gode fairways, spændende bane med gode huller og greens i flere niveauer. Tungen lige i munden. Jeg ved Ole har video af et aldeles spektakulært put. Håber at få det og derefter smide det på siden. Update: Lige ankommet. Video. mov format eller video i wmv format (det blev en par)

Efter runde 3, 1 enkelt øl og præmieoverrækkelse.

Top 2 blev en gentagelse af sidste år. Med Lars som vinder og Jimmi som "runner up". Ole tog 3. pladsen. Lars har været i en helt anden liga denne gang. Samtlige holdturneringer (4 stk) har han været på vinderholdet og i de enkelte runder 2-1-1. Klasse. Klasse. Så nu skulle man mene det var tiden at smide nogle slag.

Herefter pakning og hjem. Spændende tur hjem. Viaplay kørte med Ryder Cup og der blev jublet og klappet i bilen. Specielt da det afgørende point kom i hus. Klask til USA.

Har nogen taget fotos som andre også må se, sendes de hurtigst muligt til undertegnede og helst i fuld størrelse. Jeg har fået lidt og de samles i et album inden for de næste dage.

1000 tak for denne gang. Glæder mig til Tour 2019.

Husk tilmelding på doodle til søndag.

Hygge/Fooooore
webmaster.

ps. Det er gået lidt stærkt, så tager forbehold for slavefejl og slagfejl......