14. Spillerunde. Kanonvejr. Bløde greens.
 
Sidste sætning i artikel fra sidste søndag: "Vi ses næste søndag. Der er sørget for + temperaturer. Ingen slendrian der"

Selvom vejrudsigt havde lovet, frost, sne slud, kom ovenstående til at holde stik. Fint golfvejr efter årstiden, moderate vindforhold.

Ervin kunne således ikke give frosthårde greens skylden for noget som helst. De tog pænt imod. Man skulle bare ramme dem.... ik?

4 tee-clubber og 2 gæster fordelte sig på 2 stk 3 bolde. Efter For 9 blev kortene blandet og 2 nye 3 bolde dannet til de sidste 9 huller.

Der var mange på banen idag. Da undertegnede stod på hul 5 kunne der alene tælles 25 glade golfere.

Vores gæster lavede lidt forskelligt. Palle slap afsted med 30 point for de 18 huller og var således dagens topscorer efter stableford point. Leif kom lidt ned på jorden igen efter hans flotte bag 9 sidste søndag. Det pointtal nåede han ikke på det dobbelte antal huller denne gang. Men det er jo golf i en nøddeskal.

Nærmest hul 8. Ingen træffere af green. 6 mand - det er sku da utroligt.
Længste drive hul 9: Per med længste drive - som blev på fairway :-) Flere ramte...
Nærmest hul 10: Hurra. 1 ramte og det var Per.

Dagens Tee-club vinder var iøvrigt også Per.

Forplejningen var i top. Palle serverede en skarp på runden og mon ikke Ervin det samme. Det plejer han.
Efter runden var Palle der igen med kaffe og smørkage. Undertegnede supplerede med en ekstra kande kaffe. Leif havde en stribe pilsnere med - så jo det kører....

Så er det lige: Skal vi tro på metrologer? Hvis vi skal det, ser det skidt ud med næste uges runde. Vinter....
Der blev foreslået en runde SimGolf i Odense istedet.
Vi afventer nogle dage og ser udviklingen.
Vi aftalte at skrive i vores "doodle" i løbet af ugen. Her kan alle ytre sig modsat dette forum, hvor undertegnede suverænt bestemmer ;-)

Der ryddes lige lidt op for spydige kommentarer i doodle, således der er plads til nye udgydelser ;-)

Vi ses.

Hygge/Foooore
Webmaster.