12. runde i vinterturnering 2017/18

Bane: Faaborg Golfklub - spilleform: Texas Scramble fra gul.

Ref: 9-jernet. Modtaget søndag 22:14.

Fantastisk vejr, fantastisk golf, fantastisk stemning.

Banekonditioner: En let rim lå som dun på højen til en lettere våd bane senere efter opvarmningen. De grønne var hårde som sten og vi måtte se mange kugler suse forbi.

Vi var 8 spillere og på forslag fra Hornet blev det i overenstemmelse med spilleplanen enstemmigt vedtaget at spille en Texas skrammel.

Matematiklærer Horne kalkulerede i hovedregning omhyggeligt spillernes samlede HCP til to næsten jævnbyrdige HCP-hold.

Hold 1: Hornet, Pallen, Billen og 9-jernet

Hold 2: Brems’en, Jims'en, Hans’en og Lars’en.

Som sagt vanskelige forhold med frost og hoppende bolde, men det lykkedes da at få kuglen i hul 36 gange. Sågar to birdies blev det til; én på hul 13 til Hold 1 og én på hul 16 på et chip fra Jims’en fra 48 meter.

Lars’en mente hold 1 snøvlede afsted (faktisk fik vi en tømrer skæld ud: “Skynd jer for helvede vi har en bold lige i røven”), men han vidste ikke, at hold 1 på høfligste vis holdt igen for ikke at presse søde Inge og longhitter Claus, der gik i en 2-bold lige foran. Hold 2 blev dog hurtig sat, så hold 1 havde fået sig en lur i vinter solen inden hold 2 nåede ind.

Ingen lange driver, ingen tæt på hullet og ingen i 2. slaget i dag. Indgik efter sigende ikke i en Texas skrammel.

Undervejs mødte vi til stor fornøjelse de yndige ryttere der med deres pusselanker ridende klemte sig fast til deres heste på stien ved hul 7. Det resulterede i, at Billen blev opstemt og lavede sit eneste gode slag på runden ved at smide den lille kugle på den grønne i 3. slaget fra 142 meter efter den St. Andrewske målestok.

Hornet filosoferede højt i spørgende tone, om det var islændere der passerede på stien, hvortil Billen og 9-jernet straks måtte korrekse ham, at det skam var søde unge danskere.

Der blev regnet og regnet på scores i klubhuset under livlig indtagen af ALE nr. 18 eller var det nr. 16.

Dagens sørgelige resultat for hold 1:

Hold 1: Forni + 7; Bagni + 3

Hold 2: Forni + 6; Bagni + 2

En mikroskopisk sejr for hold 2 der således får snemænd for dagens elendige indsats og hold 1 Tee-clubere får 7 taller for deres heroiske indsats med tak for hjælpen til Billen på hul 7.

Palle skal have metal i knæet den 3. januar og er off-hire de næste par måneder. Vi ønsker ham held og lykke med operationen. Vi glæder os til at se dig tilbage på banen.

Næste søndag har Jesus fødselsdag og da spillerenes hustruer/kærester gerne ser at spillerne deltager i fødselsdagsforberedelserne og senere hopper i krybben efter fødselsdagsmiddagen, så har spillerne besluttet en spilleplan, hvor der ikke spilles på Jesus fødselsdag, men til gengæld, at der spilles torsdag den 28. december klokken 10 i Faaborg. Flere spillere har allerede af frygt for konsekvenserne meldt afbud, men Jims’en og 9-jernet har forberedt sig godt ved at fortælle hjemme, at de er på arbejde.

Tilmeld jer lige på Doodle, hvis I deltager på næste torsdag.

Web: I referat står ingen hul konkurrencer. Bruges ikke i Texas. Alderen trykker da vist med begyndende demens. I december sidste år, brugte vi det i Texas. Men vi fandt der var brug for en korrektion af regler omkring det. Ved hul konkurrencen i 2. slag, skal manden der har slået det valgte tee-slag, ligeledes slå 2. slag, men den må ikke benyttes til at spille videre på. Men han skal have chancen for en markering. KAN I VIRKELIG IKKE HUSKE  DET?