9. Spillerunde - Simgolf. Per giver den gas og en anden græder...

Efter veloverstået barnedåb, vil jeg efter bedste evne forsøge at lave et lille referat for 9. spillerunde, som desværre er opdelt på 2 spilledage. Men hellere det og vi så får afviklet en runde med næsten fuldt hold.

Lørdagens 3 bold var ikke helt skarp. Dog var der ingen som nåede at smide en bold i vandet. Per havde udvalgt dagens 3 ruller som skulle give ekstra point. Gad vide om Per har smugtrænet på Valderrama før?

Ole var tættest hul 6 om lørdagen med 9 meter til pinden. Den blev så slået med flere længder af Per om søndagen. 2,4 m til pind.

Hul 12 kunne hverken lørdagens eller søndagens bold, ramme green. Ingen point her.

Længste drive hul 17.
Flemming og undertegnede på fairway om lørdagen med undertegnede som længst, men igen igen var Per om søndagen flere længder længere. Meterangivelse undlades her ;-(

Vi havde om søndagen en enkelt gæstespiller med (Leif) som gik en god runde og placerede sig samlet som nr. 3 ud af 7.

Som nævnt gav Per den gas og løb med både for 9 og bag 9 (31 point samlet) samt 2 ekstrapoint. Han har dermed lagt sig suverænt i spidsen for den gennemgående.

I lørdagens bold kæmpede undertegnede og 9 jernet om den lidet ønskværdige sidsteplads. 9 jernet var 1 point foran efter hul 17. Hul 18 gav en par til undertegnede og bogey til 9. jernet. Dermed lige og undertegnede foran i kraft af færrest tildelte slag. En lille forræderisk tåre blev hurtigt tørret væk  fra 9 jernet da han fandt ud af at han faktisk vandt for 9 og dermed, indtil videre, flere tee-club point end undertegnede.

Nuvel, nu har søndagens resultater alligevel bevirket at vi er 3 som slutter med 8 tee-club point.

Lommetørklæde til 9 jernet og slut herfra.

Hygge/Foooore
Webmaster.