2. spillerunde og præsentation af logo.
 

Som sidste søndag, "Kanon vejr" jævn vind fra syd og strålende sol. Flemming var kommet i besiddelse af 4 stk. greenfee billetter til Lillebælt golfklub. Da vi kun var 4 tilmeldte lå det lige til højrebenet at snuppe den idag. Banen var tør, med pænt rul. Oplæg på alle klippede arealer var påbudt. Lidt uforståeligt. Klubbens medlemmer kunne reguleres. Om vi også kunne, fandt vi ikke ud af. Godt det samme. Var IKKE aktuelt.

Der blev ret hurtigt tale om en 2 x 2 kamp. Ole/Flemming i den gode ende af skalaen, Per/Niels længere nede på skalaen. Begge dueller blev afgjort på sidste hul.

Nærmest hul 5: Undertegnede.
Nærmest hul 11: Ingen ramte green.
Længste drive hul 17: Undertegnede.

Hyggelig og god runde, på trods af "damebajer" og røvfuld.

Flemming præsenterede efterfølgende flere udgaver af et logo til tryksager, t-shirt, fleece m.v.

Der var bred enighed om det valgte som nu ses i lille udgave i hjørnet på hjemmesiden.

Resultater, scorekort, info spillere/fotos m.v. er opdaterede.

Ervin kunne desværre ikke søndag, så undertegnede og Ervin tog en privat lørdagsrunde.

Vi ses næste søndag.


Hygge/Fore
Webmaster.