3. runde af "Klub 81 Tour 2013.

Nyborg lagde i dag bane til vores 3. afdeling i Touren. Dagens vejr stod på nogle heftige byger og en halv orkan. Det gav nogle rigtige lange huller, hvor vi havde strid modvind.

5 Tee-Clubbere og 5 gæster deltog i dagens runde. 3 x damebold, 3 x herrebold og en 4 x herrebold.

I damebolden var det Britt med 28 point, Karin med 27 point og Marianne med 22 point.
Flemming Nima scorede 27 point og 9-jernets svoger Jess er der kun slagspils score på. 99 slag brutto.

I 4 bolden var dagens højdepunkt så absolut 9 jernets drive på hul 18. Sidste hul, så den skulle have en ordentlig en i røven. Desværre for 9 jernet, heldigt for os andre, han snittede kun bolden med hælen og bolden røg skråt ud i buskads 10 m fra Tee. 9-jernet valgte et drop, men der var stadig LANGT op for at passere RØD TEE. Han var noget nervøs, kostede det 2 x dame øl, hvis han ikke passerede rød tee i 2. slaget? Han lavede et stjerneslag, så det blev ved 1 x øl til bolden. Tusind tak for det skulle jeg hilse og sige.

Skal det så ikke lige nævnes at undertegnede lavede et perfekt green bunker slag på 4 hul. Pænt op og 2 m tril i en lige linje ned i koppen. Yes-birdie.

Som i sidste runde var det igen Ole som var bedst med 35 point, efterfulgt af undertegnede med 34 point.

Sidste afdeling er 30. juni på Midtfyns Golfklub. Flemming Nima er sponsor med greenfee billetter. Her deltager foreløbig 3 gæster.

Resultater er online.

Ses på Midtfyn.

/Webmaster.