7. runde i vinterturnering 2017/18

Bane: Langesø golfklub - spilleform: Slagspil fra gul.

Pauver tilmelding. 2 stk......... På vej til Langesø, indløb en mail på mobilen. Delme 9-jernet havde booket sig på via golfbox. Herligt. Så var vi da 3. Han var kommet hjem fra syden kl. 03 og var aldeles frisk på en runde.

Vejret var perfekt. Næsten vindstille, et solstrejf i ny og næ, 5-7 grader.
Banen var rimelig våd på de første 5-6 huller. Ikke blød, men der lå vand. Greens var hårde og lidt forskellig hastighed.

Allerede på 1´ste hul snakkede vi hul konkurrencer. Piv, Piv sagde 9-jernet. Den konkurrence er jeg slet ikke med i. Så er det jo lidt sjovt at han så var dagens vinder i dagens longdriving. 4 stk blev det til.

Palle var hård, gik med bærebag. Måske for hård. Knæ og ankler blev værre og værre i slutningen af runden. 9-jernet forbarmede sig og bar baggen på de sidste huller.
2 stk birdie på for 9 til undertegnede. 1,5 m put på hul 5 og et chip i på hul 8. Undertegnede sikker vinder på for 9.
Bag 9 skiftede føringen nogen gange undervejs. Nu var det slagspil, så meget kunne ske. 9-jern foran med 3. Udlignet på 14. Så 9-jernet foran med 2 efter 15. På tee-stedet hul 18, 9-jernet foran med 1. Undertegnede slår på i 4. 4 m put. 9-jern flækker 4 slag til green, slår smut og hopper op så den rammer bolværket 5 cm fra overkanten. Bum tilbage i vandet. Ender med en otter, undertegnede 6 og dermed 1 enkelt foran på bag 9.
9-jernet ærgrede sig grusomt, da han lå på favoritafstanden 85 m.

Da der var stor familiefest i Douglas-huset, valgte vi at indtage de øl Palle havde medbragt i starterhuset.

Vi fik ikke snakket om næste søndag. Undertegnede spillede Svendborg hul 1-11 til 18 lørdag. Mistede 4 bolde, i semi og fairway. Semi meget højt og mange blade. Blød af pommern til. Chip indtil green, kan springe højre/venstre på grund af prikningen. Put skifter retning flere gange. Rent lotteri.

For mig er der ingen tvivl om at Faaborg er langt den bedste bane og spille på i øjeblikket.
Langeland er også god, men koster.

Min klare anbefaling kan der ikke være tvivl om. Men meld ud på WhatsApp. Så må det være flertallet der bestemmer.

Tror det var dagens tekst.

Forbehold tyrk og slavefejl.............

Ses
.

/web