2. runde i vinterturnering 2015/16.

Faaborg var valgt til dagens runde. Lidt køligt ca. 7-9 grader, lidt småregn og indimellem så vi lidt til solen.



Starter lige et helt andet sted.
Efter hjemkomst fra Tyskland sendte 9-jernet mail rundt med kontingent opkrævning. Noget var skrevet med rødt (DET BETYDER AT DET SKAL LÆSES).

Teksten:

Ingen spillerlicens/tællende runder til årets turnering før betaling af kontingent har fundet sted.

Det var ikke en stor skrift, så den bliver lige forstørret her:

Ingen spillerlicens/tællende runder til årets turnering før betaling af kontingent har fundet sted.

I sidste uge deltog 1 mand som ikke havde betalt.
Denne uge var det et nyt navn som deltog, uden gyldig spillerlicens.
Er det noget med at Hobro har lignende licens problemer i super ligaen? Taberdømt? Men hos os kan øl vel klare sagen?

Da kun 5 var tilmeldt idag, havde undertegnede hentet lidt forstærkning så vi kunne blive 2 x 3 bold. Kenn fra svingers deltog og han tangerede Per´s score idag, med samlet 32 og dermed var Per bedste Tee-Clubber på dagen.
Han må have fundet noget godt ind imellem, for det forlyder at han ramte ikke mindre end 7 træer på runden. Godt gået.

Jimmi var eneste mand på green på hul 6, så måling var unødvendig. Længste drive var på hul 18 og den snuppede Lars.

9-jernet (strandløven) som var fraværende idag, kæmpede med birdier på Rømø.




Ses. næste søndag på Vestfyn.


/web