7. runde i vinterturnering 2013/14

Referat 1/12-2013 Tee-Club af 9-jernet.

5 mand var tilmeldt dagens runder, men Duen havde siddet på tønden hele natten og mente han var for afkræftet til noget som helst. Synd for Duen der ønskes god bedring. Godt for os andre, der så kunne gåes efter 7 tallerne.

Adventen var i sin 1. søndag og byder jo normalt på koldt og vinterligt vejr for tiden. Men denne herlige dag var mild og skøn med blæst og solstrejf.

9-huls banen blev spillet fra gul tee og stableford. 18-huls banen er permanent lukket trods Lars's noget mildest talt kritiske mail herom til bestyrelsen. Undskyldningen var, at klubben skulle spare.

Alle 4 mand gik til Tee-erne med krum hals. Alle var overraskende mødt op uden de store tømmermænd og det tegnede godt. Der blev tillige spillet hulspil som kamp i stableforden. Palle mod Flemming og Lars mod Hornet. Det havde vi meget sjov og dril ud af og det værste kom op i folk.

Palle var i sit es, og præsterede en birdie på hul 11. Flot Palle. Palle viste også vild med dans på Tee-stedet på hul 17, idet han i bedste valsestil trak venstrebenet bagom højrebenet i samme øjeblik som han slog til bolden (fuldstændigt som at se ham putte). Ups og bolden gik i højre og brændestablen i skovbrynet. Bolden kunne findes, men Palle hævder han havde slået en ny bold fra tee, da den landede 1 meters penge fra pinden.

Efter de første 9 huller lå de tre førerbolde alle med 13 point på forni og fjerdemanden med 12 point. Close race på stableford point, men en helt helt urimelig fordeling af turneringspoint. Længste drive til - tro det eller ej - Flemming. All square i hulspillene, - hvis vi spillede uden HCP regulering.

Stor var spændingen til bagni. Her blev der en lille spredning på pointene. Lars fandt sit jern frem og lagde kuglen tæt og ømt ved hullet - og fik ekstrapoint herfor.

Bagni hulspil tales der ikke om blandt gentlemen.

Ølhundene glammede og en kølig pils afrundede dagen. Arne Knudsen deltog i ølrunden.

Talte lidt med Per og vi blev enige om, at en pakketur som vi havde kigget på var det bedste, da vi ikke kunne gøre det billigere selv. Flemming rundsender gruppetilbuddet, som var indhentet. Pris var lige omkring 6.000,00 med det hele uden mad. Tæt på Gibraltar. I hører snarest.

det er skønt at være referant
9-jernet

------

Resultater

Forni: Per 7 - Flemming 5 - Lars 4 - Palle 6
Bagni: Per 5 -Flemming 7 - Lars 6 - Palle 4


SMS fra Per:
Det var en gang blandede bolsjer derude, jeg satte nye standarter i putning, 10 put på de sidste 3 huller, så var det overstået. Absolut længste drive til mig, desværre ramte de andre 3 fairway, det gjorde jeg ikke!
Du får resultaterne af Flemming, vi talte om at bestille den tur Flemming har fået et tilbud på.

SMS fra Lars:
Det var alt for blæsende idag :0)

Kommentar fra webredaktør:
Gad vide om scores på bag 9 IKKE tåler dagens lys????

9-jernets kommentar fra sidste weekend på doodle:

"Hvad er det for en turnering! tænk sig man kan få en 2. plads med 12 og 13 point (over 18 huller altså). nu må vi altså tage os sammen."


Foooore.
/redaktøren