Forslag til søndagsrunden den 3. marts 2013.

Banetjek fredag den 1. marts. Greens 75-85 % fri for is. Vand er ikke trukket i, greens er frosne ca. 20 mm nede.
Green på hul 9 er 60 % is. Fairway de sidste 60 m ind til green på hul 9 er bundfrossen.

Har snakket med 2 forskellige personer som har spillet Langeland i denne uge. Alt er sne og isfrit.

Henrik Zacho og Lars Rosener har idag villet spille Midtfyn, men greens, var trods reklamer for det modsatte, lukkede. Til vintergreens og uændret greenfee. Det fik dem til at tage til Faaborg. Den var fin efter årstiden og kunne kraftig anbefales.

Derfor forslag til søndag:
Mødetid i klubben kl. 09.20
Af sted over stok og sten til Faaborg, selvom det efter Pers mening er en tivolibane, (giver ham ret), men det bedste (læs billigste) alternativ for at spille noget, der minder om rigtig golf. De fleste af os, er jo klub 81 medlemmer.

I klubben var der flere som smugtrænede. 9-jernet, Ole og søndagsgæsten Lars, blandt venner kaldet "krikand".
Disse ihærdige golfere var alle med på ideen. Så nu ser vi lige om Per, Ervin og Palle også er med. Skriv gerne i doodle.
Hvis det ikke skulle være tilfældet, snupper vi enten 18 huls eller 9 huls i Svendborg.

Ses. Hygge
/Webmaster.